Karin B Dammark

Hobbykunstner og -forfatter

Novelle: Da Vinteren forsvandt

I slutningen af november 2017 fik jeg udgivet min første novelle “Da vinteren forsvandt”. Den blev udgivet af DreamLitt i deres antologi “Vintereventyr”.

Eventyrets underliggende tema er klimaforandringer, fortalt som et klassisk eventyr. Den handler om pigen Emma, der vokser op i en verden hvor vinteren må vige for en stadig stærkere sol. Hun møder en is-fe, der vil have hendes hjælp til at befri vinteren fra Dronning Sol.

Undervejs møder Emma en masse dyr og planter, og hun finder ud af, hvor vigtig vinteren egentlig er.

 

Uddrag af novellen: 

Et par fugle fløj skræppende forbi og landede på en gren over dem. Det lød værre end en hønsegård med tyve høns.

”Hvorfor skændes I?” spurgte Emma, der havde lyst til at dække sine ører til.

”Fordi det er tid til at lægge æg, men det gider hun ikke,” sagde den ene fugl.

”Det passer ikke,” sagde den anden fugl, ”det er tid til at flyve sydpå, men det gider han ikke.” Fuglene hakkede til hinanden og fløj væk under højlydt skænderi.

Emma sukkede og tænkte sig om. Måske var vinteren med sne, frost og kulde vigtigere, end hun og hendes forældre havde troet. Den var i hvert fald vigtig for flere af dyrene og planterne. Hvad ville der ske med dem, hvis frosten aldrig kom tilbage?

 

Lignende artikler: